Taxhuset

Husene

Hverdagen i Taxhuset

Når du er stået op, får du morgenmad, som du selv er med til at vælge. Du kan spise i din egen bolig eller i køkken-alrummet sammen med de medbeboere, der er stået op.

Efter morgenmåltidet skal nogle beboere på arbejde (arbejds- og beskæftigelsestilbud), på Basen eller i Oasen (aktivitets- og samværstilbud), til ergo- og fysioterapi i hus C, på personlig indkøbstur, til tandlægen, have tjekket personlige hjælpemidler, på tur med sin ledsager eller andet.

 

Ved middagstid laver vi frokost, som vi spiser sammen i køkken- alrummet. Efter frokost fortsætter dagens aktiviteter.

 

Ved aftenstide tilbereder vi sammen aftensmaden i køkken- alrummet. Efter aftensmaden slapper vi af. Du kan f.eks. se TV eller spille forskellige spil sammen med de øvrige beboere eller personalet. Du kan også gå på besøg hos dine venner i et af de 4 huse. Det kan også være, at du har aftaler om biograftur, teatertur, besøg af familie eller venner eller at du sammen med din ledsager skal en tur til aftenskolen eller handicapsportsklubben.

 

I hvert hus er der eget vaskeri, hvor du vasker dit tøj. Du får hjælp til rengøring af din lejlighed.