Taxhuset

Oasen

Aktivitets- og samværstilbuddet Oasen

Aktivitets- og samværstilbuddet Oasen er et internt dagtilbud til voksne med en svær erhvervet hjerneskade o. lign. Beboere i Taxhuset har fortrinsret til et tilbud i Oasen.

 

Målgruppe

Oasen er målrettet voksne med en svær hjerneskade, som har behov for at deltage i aktiviteter sammen med andre for at undgå isolation, men som kun magter et tilbud i korte tidsintervaller i trygge rammer og med massiv støtte.

 

Profil

Oasen er beliggende i Taxhuset, hus C og holder til i et stort lokale med gode køkkenfaciliteter. Herudover er der gode udendørsfaciliteter, hvor der kan foregå aktiviteter om sommeren. Hus C er Taxhusets fælleshus, hvor også Taxhusets aktivitets- og samværstilbud, Basen, har til huse og hvor Taxhusets lille cafe ligger. Oasens interne beliggenhed betyder at borgeren ikke udsættes for en anstrengende og ofte lang transport, men alligevel får mulighed for at dyrke nye venskaber og deltage i aktiviteter sammen med andre end dem, man bor i fælles hus med.

 

Oasen tilbyder et miljøskift afstemt efter borgerens individuelle ressourcer og interesser, og forebygger isolation. De sociale kompetencer udfordres og borgerens mulighed for at leve et godt liv på egne betingelser styrkes. Selvvalgte aktiviteter står helt centralt og kan være sang og musik, maling og tegning, fortællinger, teater, diskussion og oplæg om aktuelle politiske emner, madlavning, spil mv., men som nævnt er mulighederne åbne og borgerne skal selv være med til at fastlægge indholdet.

 

Gå til fotoalbum
Gå til fotoalbum
Gå til fotoalbum
Gå til fotoalbum
Gå til fotoalbum