Taxhuset

Terapien

Terapiens rammer

I Taxhuset er der tilbud om fysio- og ergoterapi til alle beboere. Terapiens funktioner varetages af 5 fysioterapeuter, 3 ergoterapeuter samt 1 terapimedarbejder.

Vi lægger meget vægt på at tage udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og behov. Al træning og behandling er individuelt tilrettelagt - også de tilbud der foregår i grupper.  

 

Tværfagligheden er et vigtigt omdrejningspunkt og prioriteres højt.

Vi lægger ligeledes vægt på den løbende faglige udvikling og ser dette som et vigtigt element i arbejdet med at give det bedst mulige tilbud til hver enkelt.

 

Vi råder over forskellige lokaler i Hus C. Vi har en større fysioterapisal med relevant udstyr, tre individuelle behandlingsrum og et større træningskøkken/terapilokale.

 

Terapiens indhold

Fysioterapibehandlingen gives hovedsagelig som individuelle tilbud - enten i selve fysioterapien, i beboerens bolig eller af og til uden for huset.


Træningen og behandlingen retter sig mod mange forskellige problemstillinger f.eks: Vedligeholdelse og optræning af forskellige fysiske og kognitive færdigheder, smertebehandling, forebyggelse af skader, afprøvning og tilpasning af alle former for hjælpemidler og meget mere.

 

I ergoterapien tilbydes forskellige gruppeaktiviteter. Aktiviteterne tager udgangspunkt i træning og vedligeholdelse af almene daglige færdigheder, det sociale fællesskab og meningsgivende aktiviteter. Som eksempel kan nævnes forskellige madgrupper, musikgrupper og bevægehold. Derudover kan tilbydes individuelle forløb med såvel færdighedsmæssigt som pædagogisk indhold.

  

    

Kontakt Taxhuset

Har du spørgsmål om hvordan det er at bo i Taxhuset kan du kontakte os på

 

telefon 4335 4400 eller

e-mail  taxhuset@htk.dk